Pigment print, serie af tre, 179 x 88 cm hver, edt. 1, 2 AP

Egg pendulum viser et pendulophængt strudseæg, der svinger mellem tre store billedeflader, hvor det sidste udsving (pendulets amplitude) er en kvinde, der bærer på strudseæg hængt fra hendes skuldre. Kvindens hoved er skjult (eller helt fraværende) bag en klase af tykt, filtret hår, og den bortvendte positur giver hende et trodsigt, nærmest monstrøst udtryk, som Kronos, der fortærer sine sønner, eller blot som en forundret spørgen til skabelsen; til hvor det hele kommer fra, og er på vej hen. Pendulets hilsen til tiden krydses med æggets fordring om skabelse, og bæres klinkende, demonstrativt bort af den ansigtsløse, pixelerede krop. Måske er kvinden på kosmisk æghugst; måske er hun bare nysgerrig. 

Udstillingen Ovum kredser om ægget, men også om alt det (og alle de), ægget er første årsag til. Værkerne pendulerer mellem det velkendte, det fremmede og det absurde; mellem ægget som glat symbol og ægget som nopret realitet. Ægget har en plads i mange mytologier, men er også ofte præget af en metonymisk glidning ind i andre “ovulariske” objekter, fra testiklen over øjet til selve livmoderen, som Georges Batailles så grænseoverskridende beskriver det i Historien om øjet (1928). Ægget er altid mere end sig selv, altid sin egen anden, og i Ovum glider æggene og deres på samme tid glatte og klistrede betydninger frem og tilbage mellem murene, billedefladerne og kroppene. I udstillingen såvel som i Katja Bjørns billedeunivers, falder ægget aldrig til ro, men det går heller aldrig i stykker – afslører aldrig sine hemmeligheder.

Installation view fra soloudstillingen Ovum på Charlotte Fogh Gallery.

Foto: Mikkel Kaldal