MDF, håndstrik, strudseæg, serie af fem, 160 x 70 x 18 cm hver

I Egg, Time, Matter undersøges æggets mytiske betydninger. I fem sorte kasser behængt med strikket klæde i mørke toner ses strudseæg, både hvide og sortmalede. Det taktile ved tiden er i fokus, særligt i værkets insisteren på skyggen som både flade og dybde. Skyggen mellem de strikkede flader, der krydses af æggets hvidgule skal, påkalder håndens langsomme indlejring af tid i stof, men insisterer også på sig selv som skygge – som negativ form, mørkets struktur. I skyggerne pulserer æggene tavst, som fostre eller fossiler, alt efter perspektivet. Liv og tid forsvinder ind i det sorte væv. Det konkret taktile (stoffet) krydses med det kosmisk abstrakte (æggeskallen). 

Udstillingen Ovum kredser om ægget, men også om alt det (og alle de), ægget er første årsag til. Værkerne pendulerer mellem det velkendte, det fremmede og det absurde; mellem ægget som glat symbol og ægget som nopret realitet. Ægget har en plads i mange mytologier, men er også ofte præget af en metonymisk glidning ind i andre “ovulariske” objekter, fra testiklen over øjet til selve livmoderen, som Georges Batailles så grænseoverskridende beskriver det i Historien om øjet (1928). Ægget er altid mere end sig selv, altid sin egen anden, og i Ovum glider æggene og deres på samme tid glatte og klistrede betydninger frem og tilbage mellem murene, billedefladerne og kroppene. I udstillingen såvel som i Katja Bjørns billedeunivers, falder ægget aldrig til ro, men det går heller aldrig i stykker – afslører aldrig sine hemmeligheder.

Installation view fra soloudstillingen Ovum på Charlotte Fogh Gallery.

Foto: Mikkel Kaldal