Gå til hovedindhold

Katja Bjørn

Everyday Image 2016

Videoskulptur, klædeskab, monitor, porcelæn, papkasser, tekstiler, 27:30 min loop, uden lyd

Everyday Image en undersøgelse af krop, intimitet og de formelle egenskaber ved tøj og stof. I skabet tager kvinden langsomt de forskellige klæder af og på, overvejer deres udseende og måden hvorpå de falder. Samtidig vender og drejer hun sig for beskuerens blik. Selvom kvinden præsenteres i et slags boudoir-rum, der trækker på både erotiske og voyeuristiske konnotationer, er der intet seksuelt over hendes fremtræden eller hendes bevægelser. Hun prøver sig derimod frem med ukendte og uvante tekstiler, som om end kræver tilvænning – en væsensmæssigt hverdagslig prøvelse, at finde det rette stof til dagen og kroppen, udflettes og gives en ekstra dimension. Midtvejs i videoen hælder kvinden te op i en porcelænskop og kigger lidt uinteresseret på sig selv og ud mod publikum. Herefter lægger hun sig op på hylden og hviler sig et øjeblik – et formelt greb, der refererer tilbage til Kirsten Justesens Portrait in an archive with collection (1913) og Claude Cahuns Self portrait (In Cupboard) (1932) – den liggende kvindekrop på ’sin rette hylde’ blandt porcelænet og metervarerne angriber de traditionelle kønsroller. I Bjørns variant er medieringen i videoen knap så ready-made som Justesens eller Cahuns, men den trækker fortsat på nogle af de samme tematikker, og geninstallerer dem i en nutidig kontekst. Således inviterer Everyday Image til interaktion mellem værk og publikum, og etablerer som et slags moderne kuriositetskabinet en ny relation mellem det hverdagslige og det spektakulære.