Pigment print, 73 x 46 cm, serie af tre, edt. 3, 2 AP
Det svingende, ophængte æg vandrer mellem motiverne, nopret og opspændt, og flimrer i mørket som små sorte huller. De mørke toner og æggenes bevægelse mellem de seks printflader fremstiller æggets overflade som et sort lærred, et slags berøringsnegativ, fastlåst imellem ætstning og printets rå overflade.
Udstillingen Ovum kredser om ægget, men også om alt det (og alle de), ægget er første årsag til. Værkerne pendulerer mellem det velkendte, det fremmede og det absurde; mellem ægget som glat symbol og ægget som nopret realitet. Ægget har en plads i mange mytologier, men er også ofte præget af en metonymisk glidning ind i andre “ovulariske” objekter, fra testiklen over øjet til selve livmoderen, som Georges Batailles så grænseoverskridende beskriver det i Historien om øjet (1928). Ægget er altid mere end sig selv, altid sin egen anden, og i Ovum glider æggene og deres på samme tid glatte og klistrede betydninger frem og tilbage mellem murene, billedefladerne og kroppene. I udstillingen såvel som i Katja Bjørns billedeunivers, falder ægget aldrig til ro, men det går heller aldrig i stykker – afslører aldrig sine hemmeligheder.
Installation view fra soloudstillingen Ovum på Charlotte Fogh Gallery.
Foto: Mikkel Kaldal